Categories
Artikler og gode fif til madlavning

Alt om den gode olivenolie – ekspertens guldkorn



Vi har ledt længe efter en rigtig god ekstra jomfruolivenolie. En olivenolie der både smager godt og indeholder de rigtige sundhedsfremmende næringsstoffer.

Ved et tilfælle faldt vi over et foredrag med ellen lundqvist som er ekspert i olivenolie og ejer en olivenlund i Italien nærmere bestemt umbrien.

I dette blogindlæg vil Ellen gøre os klogere på olivenolie. blandt andet hvorfor man skal undgå at købe den billige olivenolie.

Har du spørgsmål eller bare noget du gerne vil dele med os alle så skriv gerne en kommentar længere nede.







Lidt om mig

Jeg hedder Ellen Lundqvist og har boet i Italien i snart 20 år.

For 14 år siden købte jeg en olivenlund i Umbrien, og startede med at producere olivenolie. I starten var jeg helt uvidende om hvilken verden jeg gik ind i, nu har jeg efterhånden fået tag på emnet, og jeg er begyndt på en uddannelse som sommelier/ekspert/underviser i olivenolie.
Udover at jeg producere og sælger olivenolie til Danmark, arbejder jeg sammen med en Italiensk ejendomsmægler, hvor jeg bl.a. sælger huse til danskere. Og mange er begyndt at få øjnene op for Umbrien som bliver kaldt Italiens grønne hjerte.

Umbrien som ligger præcist i midten af Italien, bliver kaldt for Italiens spisekammer af befolkningen, fordi Umbrien er en af de mest grønne regioner, og samtidig er en region med en meget stor produktion af madvarer blandt andet pølser, skinker, vildsvinekød, samt linser, bønner og olivenolie.
Regionen Umbrien er delt op i to regioner – Perugia og Terni. Perugia er den største region, og nok den mest kendte, da byen Perugia er en by med universiteter. Terni er mindre kendt, selvom byen Terni er ældre end Rom. Desværre blev den bombet til ukendelighed under 2. verdenskrig. Tyskerne havde to våbenlagre, som de allierede ville have bombet, våbenlagrene blev ikke ramt, men hele byen blev ødelagt og er derfor i dag ikke nogen særlig smuk by.

Jeg vil nu prøve at tage jer ind i olivenoliens uendelige verden

Der er lige så stor forskel på olivenolie som der er på vine. Det hele afhænger af typen på træet samt hvor træet er plantet. I Umbrien har vi tre typer træer, som ofte bruges, det er Mariola, Frantoia og leccino.


Leccino er det træ, der er bedst til at modstå kulde. Smagen af Leccino olie er blød og rund og farven er gul. Olie fra Mariola og Frantoia har en mere grøn farve og smagen er mere skarp og pebret.
Men også jordforholdene, og i hvilken højde træerne vokser, gør en enorm forskel på smagen og så selvfølgelig sol og vand.
Som en lille hovedregel kan man sige at jo mere klippe og sten -jord træerne vokser i, og jo højere oppe træerne står, jo stærkere olie.
Hvis man sammenligner træer der står på klippegrund her i Umbrien, med dem der vokser i dale og i fed jord, så vil den olie der kommer fra træerne på klippegrund give en stærkere smag.
I andre regioner bruger man andre træer som derfor altid vil give en anden smag.

Når man smager på olivenolie, skal man starte med at dufte til olivenolien. Den skal dufte af nyslået græs. Derefter smager man, og smagen skal henstille en til smagen af et friskt grønt blad, og det skal helst kradse lidt i halsen, derefter skal den meget olierede fornemmelse hurtigt forsvinde.
Om farven er meget grøn eller gul er ikke altid et tegn på god eller dårlig kvalitet, da man som sagt kan få olie fra træer, hvis olien bare er mere gul.
Men som hovedregel er farven mere grøn når den er frisk presset. Farven vil dog langsomt forsvinde, når den bliver udsat for ilt.



Arbejdet med træerne har man året rundt

Man begynder at beskære træerne i marts/april måned. Derefter skal der slåes græs under træerne, og så venter man bare på at blomsterne springer ud til maj.
Man klipper igen træerne til august/september men denne gang er
det kun alle vildskud, der skal klippes væk.
Så skal der igen slås græs under træerne til september.
Vi høster slut oktober og ind i november. Hver aften køres olivenfrugterne op til presning på den lokale mølle. Derefter hældes olivenolien på dunke og vores olie er klar.
I dag bruger næsten alle møllerne helt lukkede systemer, der gør at olivenolien ikke bliver udsat for ilt, og derved mister sin smag og farve.
Mine træer er ikke sprøjtet og vi gøder heller ikke meget og kun med komposteret hønsemøg.
Gøder man foregår det i januar da der er mest nedbør og gødning kan trænge ned i jorden.

Selve presningen foregår oppe på møllen. Italien har 6000 møller og i min lille by med blot 1.670 indbyggere har vi tre af disse
møller. Min veninde gennem mange år,
har en mølle og jeg bruger derfor hendes mølle. Hun omstillede sin produktion til de nye og bedre maskiner i 2013.
Når vi går i gang med at høste oliven, høster vi fra morgen til aften inden mørket falder på. Omkring ved seks-tiden pakker vi bilen med de oliven, der nu er i kasser, og så går turen til møllen.
Ved ankomst hælder vi vores frugter over på møllens større kasser, de bliver så kørt til vejning. Derefter hældes de ned i en stor tragt, frugterne kører så op af et bånd, hvor de fordeles – bladene bliver pustet væk og derefter bliver frugterne vasket.
Derefter skubbes de ind i den nye og moderne møllesten som ikke mere er en møllesten, men mere ligner en stor hammer i en stor kasse. Den knuser frugten, som derefter sendes videre ind til æltningen, dette foregår i noget der ligner en meget stor amerikansk vaskemaskine, med åbningen oppefra. Den har nogen store røre-arme som ælter og rører hele massen i op til en time. Når massen er klar, og bestyreren godkender massen, så sendes massen videre over til en slynge-maskine der nu slynger knuste olivensten en vej, frugtkød en anden vej og væsken det vil sige olie og vand en tredje vej. Olien og vandet, der ligner smeltet smør, skal nu skilles, dette gør en anden slynge, og da vandet er tungest ligger olien sig øverst og man kan tappe olien, og nu er processen færdig.

Olivenkernerne som er en smule fedtede og bløde at røre ved, bruges til biobrændsel, det samme gør frugtkødet. Frugtkødet kan også sendes videre til en anden type produktion, hvor man ved at hælde en masse kemikalier i, kan trække mere olie ud af det. Ja det lyder ulækkert, og det er det helt sikkert også, jeg har aldrig set denne form for produktion, men den olie der bare hedder olivenolie, er lavet på denne måde.

Stemningen i hele området når man høster, er det bedste. Alt summer af spænding og forventning om en god høst og alle er spændte på hvordan årets olie vil komme til at smage.
Mange af de gamle olivenbønner, bliver siddende imens deres olivenfrugter bliver presset, de vil sørme være sikre på at de olivenfrugter de er kommet med, også bliver presset ordentligt og, at det er deres egen olivenolie de får med sig hjem.
Vi får ikke vores olie med hjem, den hældes på en større beholder oppe på selve møllen og når vi har høstet alle vores træer, begynder vi at hælde olien på vores dunke, så sættes vores labels på, vi pakker og så er vi færdige. Cirklen er slut, vi er der hvor vi startede i januar med sovende træer, og foran os står en palle med dunke klar till at blive sendt til Danmark.

Derfor skal du bruge olivenolie i din mad

Olivenolie holder kolesteroltallet nede, er godt for dit hjerte, r godt for tarmen og huden og meget mere.

Læs mere her

I de måneder der ikke er så meget arbejde med træerne, rejser jeg til Danmark og holder foredrag og olivenoliesmagning.
Har du lyst til at smage min olivenolie eller deltage i et foredrag kan du holde øje med denne facebookside: https://www.facebook.com/watch/casadirosa.oliveoil/
Du kan læse
mere om mit firma her: http://www.oliveoil-casadirosa.it/


Vil du se flotte billeder af olivenlunden osv så skal du holde øje med vores instagramprofil: https://www.instagram.com/madsynet.dk/?hl=en

læs også https://madsynet.dk/fakta-om-jordskokker/




Facebook
Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *