Det kan virke uoverskueligt at tilberede en hel and, men faktisk er det ikke så svært.
Opskriften her er nem at følge og lave.
Prøv også Brunede kartofler i ovn
og denne friske kålsalat
Forberedelsestid: 20 min
Madlavningstid: 2 timer og 15 minutter
Serveringer: 4-5 personer
Ingredienser
1 stor and på 3 kg
salt, peber
2 syrlige æbler
100 g svisker uden sten
4 laurbærblade
½ l vand
sauce:
vingespidser
hals
hjerte og lever
lidt andefedt
1 løg
1 gulerod
100 g knoldselleri
3 dl vand
evt. kulør
majsstivelse
Fremgangsmåde
Skær de yderste vingespidser og halsen af anden.
Tjek anden udvendigt for fjerrester og indvendigt for indmad.
Tør anden godt med et stykke køkkenrulle.
Gnid anden med salt og peber både ind og udvendigt.
Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker.
Fyld anden med æblestykkerne, svisker, laurbærblade og evt. appelsinbåde og luk med kødnulle.
Brun vingespidser hals og indmad i en gryde i lidt af andefedtet.
Hæld vandet i gryden og tilsæt grønsagerne.
Lad saucen simre i en time.
Hæld skyen gennem en sigte og gem den til sauce.
Læg anden på en rist over en bradepande med ryggen opad. Sæt den i ovnen i cirka 15 minutter ved 225 grader.
Vend anden og hæld ½ l vand på anden.
Steg anden videre i 2 timer ved 160 grader.
Hæld skyen fra bradepanden i en skål og lad den stå lidt til fedtet har samlet sig foroven.
forsøg at hælde fedtet fra og bland denne sky med skyen fra vinger og indmad.
Kog saucen lidt ind og jævn med majsstivelse.
Tilsæt evt. lidt kulør og smag til med salt og peber.
relaterede artikler:

