Lys gløgg lavet med krydderurter og æblemost
Vi besøgte økologihaven på mad-messen, og vi fik smagt på den skønneste Gløgg uden alkohol. Den smagte så godt, at vi var nødt til at få opskriften. Her har vi tilpasset den vores smag.
Måske tænker du hvorfor Gløgg nu, ja godt spørgsmål men hvordan kan det være, at man ikke drikker gløgg hele året? Det smager jo fantastisk især denne udgave med friske krydderurter.
Her har du opskriften.
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1,5 l æblemost
- 1 citrontimian, citronverbena eller citronmelisse
- 1 kanelstang
- 3 hel kardemomme
- 20 g tang eller havsalt
- ½ stk Sichuan peber (eller sort peber eller chili)
- 3 nelliker
- 1 stjerneanis
- 35 g ingefær
- 1 stk laurbærblad
- 1 stang citrongræs
- 2-3 citroner saften herfra
- 2-3 spsk sukker efter smag
Sådan gør du
- Kog æblemost op.
- Tilsæt alle ingredienserne og kog det op i cirka 20 minutter.
- Sluk for gryden, og lad den trække natten over.
- Dag 2: Sigt gløggen og smag til med sukker og citronsaft.
Noter
Du kan lave gløggen på citronmelisse eller citronverbena eller din helt egen favoritkrydderurt - så længe den er frisk. Man kan også tilsætte snaps, rom eller vodka.
relaterede artikler:

