Madsynet

View Original

Coq au vin - opskrift på fransk simreret med kylling

Gryderetter indeholder ofte oksekød eller svinekød, hvilket også er lækkert. Men man kan sagtens lave lækre gryderetter med kylling.

Coq au vin er en fransk simreret, der bliver tilberedt i de fleste klassiske franske hjem.

En hel kylling eller hane simre med grøntsager, hvidløg og krydderurter. Og til sidst hælder man en god flaske rødvin i gryden.

Du kan servere kogt ris, kartoffelmos eller et godt brød til Coq au vin.

Coq au vin - opskrift på fransk simreret med kylling

  • 1 hel kylling eller hane

  • 100-150 g bacon i tern

  • 3 skalotteløg, finthakket

  • 5 fed hvidløg, finthakket

  • 3 gulerødder i skiver

  • 3 stængler bladselleri i tern

  • 200-250 g champignon i kvarte

  • 100-150 g perleløg (fra frost eller glas)

  • 3 spsk. hvedemel

  • 1 flaske rødvin fx. Bourgogne

  • 10 peberkorn

  • 5 laurbærblade

  • 4 dl bouillon eller hønsefond

  • 1 tsk. sukker

  • et bundt friskhakket persille (gem en håndfuld til pynt)

  • 4 kviste timian (eller 1 spsk tørret)

  • salt og friskkværnet peber

  1. Partere kyllingen, så du både har 2 under og overlår. Kyllingebrystet skære du i 2 dele.

  2. Gem skroget så du kan koge en god suppe en anden gang.

  3. Skær bacon i tern og steg det sprødt. Lad bacon dryppe af på et stykke køkkenrulle.

  4. Brun kyllingestykkerne grundigt gerne ad 2 omgange og krydr kyllingestykkerne med salt og friskkværnet peber. Sæt kyllingestykkerne til side.

  5. Hæld perleløg i en sigte og lad det dryppe af.

  6. Tilsæt lidt mere olie i gryden og sautere løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri i et par minutter og sæt det til side.

  7. Svits champignon og perleløg i et par minutter og tilsæt 3 spsk. hvedemel. Rør det godt rundt.

  8. Hæld rødvin og lad retten simre i 15 minutter uden låg.

  9. Tilsæt sukker, persille, peberkorn og laurbærblade i gryden og læg kyllingestykkerne tilbage i gryden.

  10. Tilsæt også grøntsagerne, bouillon og bacon i gryden og lad retten simre ved svag varme i en time under låg.

  11. Rør gerne lidt i gryden undervejs.

  12. Smag gryderetten med lidt salt og friskkværnet peber.

Coq au vin