Hel kylling i airfryer - nem og lækker opskrift på sprødstegt kylling
Jeg kan virkelig ikke få armene ned over, hvor stor en forskel min airfryer har gjort for mig. En airfryer er et fantastisk hjælpemiddel for mennesker med nedsat syn, og det er virkelig nem at lave mad med denne smarte maskine. Det har virkelig åbnet op for en helt ny verden for mig.
En af mine absolutte favoritter er hel kylling i airfryeren. Kyllingen bliver så utrolig saftig og mørt, samtidig med at den får en lækker sprød skorpe. Det er næsten som at få restaurantkvalitet direkte i mit eget køkken!
Jeg har også eksperimenteret med at tilberede andre retter i airfryeren, og jeg er bliver altid imponeret over, hvor godt det bliver. Jeg kan lave sprøde pommes fritter, saftige frikadeller og endda lækre saltmandler. Og det bedste er, at jeg kan gøre det med meget mindre olie.
Det er virkelig fantastisk at kunne nyde så lækker madlavning uden besvær. Airfryeren er utrolig nem at betjene, og den har smarte funktioner, der gør det let for mig at indstille tid og temperatur. Og så behøver jeg ikke bekymre mig om oliesprøjt eller en fedtet køkkenoverflade – det er virkelig en ren fornøjelse at arbejde med.
Hvad kan du servere til en hel kylling?
Skær dine yndlings grøntsager som gulerødder, kartofler, blomkål eller broccoli i mundrette stykker og bag dem i ovnen med lidt olivenolie, salt og peber, indtil de er møre og sprøde. Lav også en enkel grøn salat med sprød salat, agurk, tomat og rødløg. Vend grøntsagerne med en vinaigrette dressing. Eller lav en let og lækker couscoussalat- eller bulgursalat med tørret frugt, nødder og friske grøntsager.
Hel kylling i airfryer - nem og lækker opskrift på sprødstegt kylling
1 hel kylling (1,3 kg)
2 spsk. olivenolie
1 tsk. mild paprika
½ tsk. røget paprika
½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. tørret timian
1½ tsk. salt
friskkværnet peber
Kom alle krydderier og olivenolie i en lille skål og rør det godt.
Rengøre kyllingen og dup den tør med et stykke køkkenrulle.
Pensl kyllingen med krydderiblandingen hele vejen rundt.
Kom eventuelt salt og krydderiblandingen under kyllingeskindet.
Læg kyllingen med brystet nedad i kurven, som er en del af din airfryer.
Du kan med fordel ligge et stykke bagepapir i kurven, før du kommer kyllingen i kurven.
Steg din kylling på 180 grader i 25 minutter.
Vend kyllingen om så brystet vender opad.
Steg kyllingen i 25 minutter yderligere.
Lad kyllingen køle lidt af.