Madsynet

View Original

Kartoffelmad - Lækker opskrift på en kartoffelmad med avocado

At nyde en kartoffelmad med danske, nyehøstede kartofler bringer minderne om varme sommerdage frem i mig.

Tanken om et stykke smørrebrød, højtbelagt med de mest lækre nye kartofler, sprøde baconskiver og den cremede avocado, minder mig om sommerens mest elskede øjeblikke. Hver bid er som en rejse til de dage, hvor  solen skinner højt på himmelen  , og alting føles af lykke og glæde.

Jeg topper min kartoffelmad med Hjemmelavet syltet rødløg

som fuldender denne herlige ret. De tilføjer en skøn sødme og syrlighed, der perfekt komplementerer kartoflernes naturlige sødme og avocadoens bløde konsistens.  Derudover tilføjer de også en lidt farve til dit smørrebrød.

Næste gang du længes efter sommerens smage, så tænk på denne kartoffelmad med danske nye kartofler, bacon, avocado og de uundværlige hjemmelavede syltede rødløg.

Jeg kan virkelig anbefale dig at lave din egen hjemmelavet

Mayo

 Det er både sundere og nemmere, og hvis du laver  hjemmelavet mayo selv kan du kontrollere ingredienserne og tilpasse smagen efter din egen præference, og det giver et ekstra lag af friskhed og smag til din kartoffelmad.

Kartoffelmad - Lækker opskrift på en kartoffelmad med avocado

  • 1 pakke bacon

  • 4 skiver rugbrød

  • salatblade fx spinat

  • 500 g kolde nye kartofler

  • 2 modne avocadoer

  • 1 håndfuld syltede rødløg

  • salt og friskkværnet peber

  • mayonnaise

  • friskklippet purløg

  1. Steg baconskiverne sprøde eventuelt i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir ved 200 grader i cirka 10 minutter.

  2. Smør rugbrødskiverne med smør og pynt med salatbladene.

  3. Skær kartoflerne i halve eller i skiver og fordel det ovenpå salatbladene.

  4. Fordel mayonnaise ovenpå kartoflerne.

  5. Skær avocado i tynde skiver.

  6. Tilsæt avocadoskiver, bacon og syltet rødløg.

  7. Top kartoffelmaden med friskklippet purløg.