Nem rabarbertrifli
Leder du efter en nem dessert, der kan imponere dine gæster? Så er rabarbertrifli den perfekte dessert at lave! Denne lækre dessert er ikke kun hurtig at lave (desserten er færdig på under 10 minutter) den smager også fantastisk og er en favorit hos mange. Jeg elsker at forkæle mine gæster med denne enkle og velsmagende dessert, især fordi jeg kan forberede den på forhånd og fokusere på at være en god vært.
Nem opskrift på rabarbertrifli med makroner
Det er virkelig nemt at lave rabarbertrifli. Først laver du kompotten ved at skære rabarberne i tern og lad dem trække i 10 minutter i en gryde med 70 g sukker. Derefter tilsætter du 1 tsk vaniljesukker og saften af ½ citron, og kog blandingen i 5 minutter eller indtil rabarberne bliver bløde og afgiver lidt saft. Pas på, at rabarberne ikke bliver for over kogte. Når rabarberkompotten er færdig, skal den afkøles helt.
Rabarberkompotten kan også bruges til mange andre ting. Prøv at bruge den som fyld i lagkager, på pandekager, vafler eller som lækker topping på yoghurt. Du kan endda fryse den ned til senere brug.
Når rabarberkompotten er afkølet, kan du begynde at samle triflien. Læg ingredienserne lagvis i et dessertglas. Start med et lag knuste makroner (eller ladyfingers, hvis du foretrækker det) derefter et lag rabarberkompot og til sidst et lag flødeskum. Gentag lagene, indtil glasset er fyldt. Du kan lave rabarbertrifli 4 timer inden servering – helst ikke dagen før, da makronerne bliver bløde.
Serveringstips
Rabarbertrifli er utrolig alsidig, og du kan let tilpasse den til din smag:
Hvis du ikke har rabarber, kan du bruge andre frugter som blåbær, brombær, jordbær eller æble. Frosne frugter og bær fungerer også glimrende.
Et strejf af revet citronskal i flødeskummet kan give en frisk kontrast til frugtens syrlighed.
Tilsæt eventuelt lakridspulver – lakrids og rabarber passer godt sammen.
Lav rabarberkompot i god tid og frys den ned til en anden gang, du laver trifli, eller brug den som fyld i lagkager eller ovenpå boller.
rabarbertrifli er ikke bare en dessert; det er en oplevelse, der bringer glæde og gode minder frem. Hver gang jeg serverer rabarbertrifli, ser jeg smilene brede sig hos mine gæster, og det gør hele indsatsen værd. Hvis du vil imponere dine gæster uden at bruge for meget tid i køkkenet, er rabarbertrifli det perfekte valg.
Prøv også:
Rabarbersaft med vanilje Rabarbercrumble og æbletrifli med nødedrys
Følg mig gerne på Instagram og følg med i mine madoplevelser som blind madblogger.
til 6 personer skal du bruge:
250 g rabarber
70 g sukker
1 tsk vaniljesukker
saften af ½ citron
10-20 makroner
5 dl piskefløde
Jordbær til pynt
Sådan laver du Rabarbertrifli
Skyl rabarber og skær dem i tern.
Kom rabarber i en gryde sammen med sukker og lad det trække i 10 minutter.
Tilsæt vaniljesukker og citronsaft og bring kompotten i kog ved middel varme. Lad rabarberkompotten simre i 5 minutter under låg eller til rabarberne er møre.
Afkøl rabarberkompotten helt.
Nu skal du samle rabarbertriflien. Start med et lag makroner, så rabarberkompot og top med flødeskum.
Pynt til sidst med jordbær.
Om du starter med kompot eller makroner er ikke vigtigt.
Jeg håber du kan lide desserten, lad mig høre i kommentarerne hvad du synes om den.