Pastaret med oksekød, grøntsager og en tomat/flødesovs
Forleden dag fik vi en lækker rosastegt roastbeef til aftensmad. Der var masser af kød til overs, så vi begyndte at brainstorme. Salat, sandwiches og diverse wokretter var oppe at vende. Det endte med at vi kom oksestrimlerne i en lækker tomat/flødesauce med løg, hvidløg og bladselleri, som blev vendt sammen med friskkogt pasta.
Du kan bruge alle mulige former for kød i strimler i retten, så som et par små bøffer, almindelige wokstrimler, kylling kalkun og svinekød i strimler eller tern. Du kan også helt udelade kød og lave en vegetarudgave, men så vil vi anbefale, at du tilsætter lidt ekstra grønsager til saucen.
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 2 fed hvidløg hakkede
- 1 løg hakket
- 3 stængler bladselleri i tern
- 400 g oksekød i strimler
- 2 spsk hvedemel
- 2 tsk paprika
- 1 tsk tørret basilikum eller oregano
- ½ tsk chilipulver eller efter smag
- 1½ dl fløde eller en ppakke flødeost
- 2 dl mælk
- ½ tsk sukker
- salt og peber
- 300 g pastaskruer eller pinde
Sådan gør du
- Svits løg og hvidløg i olien.
- Tilsæt selleri og lad det svitse med i et minut.
- Hæld oksekødet i gryden - er kødet råt skal det brunes af.
- Kom hvedemel, paprika, basilikum, chili og tomatpuré i gryden og rør godt rundt.
- Tilsæt hakkede tomater, fløde og mælk, rør rundt og bring gryden i kog.
- Lad retten koge et par minutter.
- Smag til med sukker, salt og peber.
- Kog pastaen.
- Hæld vandet fra og kom pastaen i retten.
- Servere evt med revet ost og frisk basilikum på toppen.
relaterede artikler:
Undgå denne fejl når du fryser hakket kød
Virkelig nem sovs til kød
Ovnstegte græske frikadeller
Nem opskrift på moussaka - græsk lasagne
Ribeye bøffer med en god portvinsovs
Kylling med pesto, mozzarella, bagte tomater og basilikum
Kyllingefrikadeller stegt i ovn
Ovnret med kylling, ris, karry og grønsager
Krydret tomatsuppe - den nemmeste opskrift
Gullaschsuppe - Skøn opskrift på den lækreste vintersuppe

