Lækker opskrift på æblechutney med friske figner

I dag får du en super lækker opskrift på æblechutney med et twist. Vi har tilsat skiver af friske figner for at tilføje naturlig sødme til chutneyen.

Har du mange æbler i haven eller har du nogen æbler der ser kedelig ud? så skal du prøve at lave en lækker æblechutney.
Den er meget nem at lave, og så smager den virkelig godt.

Vi spiste vores chutney til en god gryderet. Men den kan også serveres fx til flæskesteg, til et kyllingebryst, til tapas eller som tilbehør til et ostebor.

Lækker opskrift på æblechutney med friske figner

  • 600 g æbler i grove stykker

  • 1 finthakkede løg

  • 2 dl æblecidereddike (æbleeddike kan også anvendes)

  • 2½ dl sukker

  • 1 hakket rød chilifrugt

  • 30 g finthakket ingefær

  • 200 g friske figner

  1. Kom alle ingredienserne op i en gryde.

  2. Kom det hele i kog.

  3. Lad chutneyen småsimre i 20 minutter.

  4. Tilsæt friske figner og lad chutneyen simre yderligere i 10 minutter.

  5. Hæld chutneyen på atamon skyllede glas.

Previous
Previous

Tomatsalsa med chili

Next
Next

Lækre kebabspyd