Sådan laver du de bedste kammerjunkere
Kammerjunkere er utrolige nemme at bage selv, og de bliver altid sprøde og lækre. Når sommeren står for døren, spiser vi masser af koldskål, og intet kompletterer koldskålen bedre end hjemmelavede kammerjunkere. Hjemmelavet smager bare bedst, både når det kommer til koldskål og kammerjunkere.
Her er min opskrift på sprøde og lækre kammerjunkere, der vil gøre din sommerdessert endnu bedre. Opskriften er nem og kræver kun få ingredienser, som du sikkert allerede har i køkkenet. Følg opskriften og nyd dine helt egne hjemmelavede kammerjunkere til koldskålen!
100 g hvedemel
25 g fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
1 spsk vaniljesukker
3 spsk sukker
skallen af ½ citron
50 g smør
1 æg
Bland de 2 slags mel, bagepulver, vaniljesukker, sukker og citronskal sammen i en skål.
Smuldr smørret i melblandingen.
Saml dejen med æg og ælt dejen hurtigt sammen.
Form stykker af dejen til små kugler og tryk hvert stykke på midten med pegefingeren så de bliver lidt flade.
Hver kugle skal veje cirka 6 gram.
Kom småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, varmluft i cirka 8-10 minutter.
Lad dem køle af, inden du nyder dem med koldskålen.