Stegt pak choy med forårsløg, ingefær og hvidløg

Kål er ikke så populær i de danske familier. Men har du hørt om pak choy? kinesisk kål som thai folket har taget til sig. Pak choi bliver anvendt i supper, i wokretter, i salater eller lynstegt med krydderier.

Pak choy er en mild kålvariant som smager en smule bitter.
Hvor kan du købe pak choy? Vi var så heldige at finde det i SuperBrugsen men din lokale thaikøbmand har det med sikkerhed.

Thai fiskefrikadeller med stegt pakchoy bestod vores aftensmad for leden og øj det smagte skønt.

Stegt pak choy med forårsløg, ingefær og hvidløg

  • 1 pose mini pakchoy
  • 2 forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 20 g ingefær
  • 2 spsk kokosolie eller sesamolie
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 lime saft og skal
  1. Skær pakchoy i kvarte på langs og skyl dem godt.
  2. Skær forårsløg og hvidløg i tynde skiver.
  3. Skræl ingefær og hak det fint.
  4. Varm olien op i en wok og kom forårsløg og pak choy i wokken. Svits det i 2 minutter.
  5. Tilsæt hvidløg, ingefær, limeskal og saft og fiskesauce. Lad det svitse i 3 minutter eller til grøntsagerne er møre.
  6. Servere straks.

Previous
Previous

Marokkansk gryderet med oksekød og gulerødder

Next
Next

Thai fiskefrikadeller - Lækre krydret fishcakes