Haydari - tyrkisk dip med bagte peberfrugter og feta
Haydari er uden tvivl en af mine yndlings dip, og jeg bruger den til stort set alt! Haydari er super cremet og har en virkelig lækker smag, da haydari består af fetaost, bagte peberfrugter, olie og hvidløg. Det er den perfekte dip til det mellemøstlige køkken, men Haydari kan mere. Jeg elsker at fylde Haydari i sandwich, tortillawraps sammen med falafler eller Shawarma, og Haydari er også fantastisk til salater eller bare som en dip til Hjemmebagt fladbrød. Dippen har en skøn balance mellem den salte smag fra fetaen og den søde smag fra de bagte peberfrugter, hvilket gør den til et hit til di aftensmad. Haydari passer også godt til Kylling, lam, oksekød og en række vegetarretter. Se også Verdens bedste chilidip Hjemmelavet hummus
Haydari - tyrkisk dip med bagte peberfrugter og feta
2 røde peberfrugter
lidt olie
200 g fetaost f.x puck
1 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sød paprika
1 knsp chilipulver
lidt friskhakket persille
Tænd ovnen på 200 grader.
Fjern kernerne fra peberfrugten og skær dem i store stykker.
Kom dem på en bageplade og hæld en smule olie over dem.
Bag dem i 15-20 minutter eller indtil de får lidt farve.
Kom resten af ingredienserne i en blender.
Tilsæt de bagte peberfrugter i blenderen og blend det hele til en cremet dip.