Hjemmelavet nutella - Den bedste opskrift
Er du vild med Nutella? Prøv at lave din egen hjemmelavede version, som smager endnu bedre og er sundere end den købte version. Med få ingredienser og en simpel opskrift kan du lave en cremet chokoladecreme, som er perfekt til at smøre på brød, boller, pandekager eller som fyld i bagværk. hvis du laver selv nutella får du fuld kontrol over smagen, så du kan justere sødmen og chokoladeintensiteten efter din egen smag. Smag glæden ved at lave din egen Nutella og forkæl dig selv og din familie med en autentisk chokoladeoplevelse. Prøv det i dag og nyd den lækre smag af hjemmelavet Nutella!
50 g hasselnødder
100 g mælkechokolade
120 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
50 g blødt smør
1 knsp salt
Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 10 minutter eller rist hasselnødderne i din airfryer.
Hasselnødderne må ikke tage farve eller blive mørke. Tag hasselnødderne ud af ovnen og kom dem i et rent viskestykke, og nu skal du gnide hasselnødderne grundigt så skallerne ryger af. Du kan også gnide nødderne mllem åndfladerne.
Blend hasselnødderne til fint mel i en blender eller foodprocessor.
Hak mælke og mørk chokolade groft, og kom det i en skål.
Varm fløden op i en lille gryde til den når kogepunktet og hæld den over chokoladen.
Rør rundt indtil chokoladen er smeltet.
Tilsæt blødt smør skåret i mindre tern og rør godt rundt i nutellaen, så du har en glat nutella.
Rør til sidst hasselnødder og salt i chokoladeblandingen.
Hæld nutella på et glas med låg, og sæt det på køl.
Tag glasset ud af køleskabet 10 minutter inden servering.
Den hjemmelavede nutella kan holde sig i cirka 1 uge på køl.