Nem og lækker opskrift på en sommermarmelade med abrikoser

Jeg er begejstret for at dele min seneste opskrift med dig - den mest skønne abrikosmarmelade. For nylig fandt jeg nogle fantastiske abrikoser hos min fars grøntsagshandler på Nørrebro, og jeg var ikke i tvivl om, at de ville være perfekte til at lave en lækker abrikosmarmelade.

Abrikoserne råbte efter at blive brugt til marmelade- de var fyldige og saftige, og de  strålede af solskin.

Jeg havde allerede en idé om, hvordan jeg ville tilføje en syrligt twist til denne marmelade. En smule friskpresset citronsaft blev tilsat for at give marmeladen et friskt pust og fremhæve abrikosernes naturlige sødme. Jeg sørgede for, at balancen mellem syre og sødme var perfekt.

Serveringsforslag

Denne abrikosmarmelade er mere end bare en lækker pålægsmulighed. Udover at du kan smøre marmeladen på et lækkert stykke brød, så kan abrikosmarmeladen også være den perfekte topping til dine yndlings desserter.

Når du ønsker at imponere dine gæster, kan du præsentere abrikosmarmeladen som en del af en lækker ostetallerken. Den søde og friske smag vil matche perfekt med de lækre oste og skabe en himmelsk kombination, der vil glæde dine gæster.

Nem og lækker opskrift på en sommermarmelade med abrikoser

  • 500 g friske abrikoser

  • 300 g sukker

  • saft og skal fra 1 citron

  • 1 dl vand

  1. Skyl abrikoserne, halvere dem og fjern stenen.

  2. Skær hver halvdel i mindre stykker.

  3. Kom dem i en gryde med vand, citronskal, citronsaft og kog det op. Lad det koge i 5 minutter til abrikoserne bliver møre.

  4. Mos abrikoserne lidt med bagsiden af en grydeske, så marmeladen får en lækker konsistens.

  5. Tilsæt sukker og kog marmeladen under omrøring i 3-4 minutter.

  6. Skum marmeladen for urenheder.

  7. Hæld den kogende marmelade på atamon skoldede glas.

Previous
Previous

Lidt om arabisk kaffe - brygningsmetode og traditioner

Next
Next

Sish tawook - Arabisk grillet kyllingespyd