Nem opskrift på moussaka - græsk lasagne
Moussaka er en klassisk ret, som mange kender fra ferier i Grækenland. Den findes i mange lokale varianter og kan laves med auberginer, kartofler eller en kombination af begge. Det hakkede oksekød kan erstattes med lammekød eller en blanding af begge dele. Her er min bedste opskrift på denne skønne græske klassiker.
1 spsk olie
1 løg, (hakket)
2 fed hvidløg, (hakket)
500 g hakket oksekød
2 spsk hvedemel (kan udelades)
1 dåse hakkede tomater
1 dl vand
1 tsk paprika
2 tsk timian eller oregano
1 knsp sukker
1 aubergine
4 kartofler
salt og peber
30 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl mælk
revet muskat
salt og peber
50 g revet ost
Sautere løg og hvidløg i olien og tilsæt det hakkede oksekød og brun det godt.
Rør eventuelt hvedemel, det jævner kødsovsen, så den tykner. Det gør den færdige moussaka mindre flydende.
Tilsæt dåsen med de hakkede tomater, krydderier og vand.
Lad saucen simre i 10-15 minutter.
Smag saucen til med salt og peber.
Skær auberginen i skiver.
Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir og drys skiverne med salt.
Bag aubergineskiverne i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i cirka 10-15 minutter.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Fordel lidt kødsovs i bunden af et ovnfast fad og læg aubergineskiver ovenpå.
Fortsæt dernæst et lag kødsovs, kartoffelskiver og kødsovs.
Fortsæt til alle aubergineskiverne og kartoffelskiverne r brugt.
Slut af med et lag kødsovs.
Bechamelsauce: smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Tilsæt mælk og pisk det godt så saucen ikke klumper.
Kog saucen op og lad den koge i et par minutter, så den tykner.
Smag til med salt, peber og muskat.
Fordel bechamelsaucen ovenpå moussakaen og drys revet ost øverst.
Bag moussakaen ved 180 grader i cirka 40 minutter almindelig ovn.