Nem opskrift på juletrifli
Julen er en tid fyldt med gode traditioner og smagfulde klassikere, og én af de mest kendte klassiker, der er en del af det danske julebord, er risalamande. Den lækre og luftige risengrød, der blandes med hakkede mandler, sukker, og luftig flødeskum, og desserten serveres traditionelt med kirsebærsauce som en skøn dessert efter den store julemiddag. Men hvad nu, hvis du ønsker at overraske dine gæster med en alternativ juledessert, der stadig rammer de klassiske julesmage? Her kommer min uimodståelige juletrifli ind i billedet.
Opskrift på min juletrifli
Juletrifli er en festlig og forførende dessert, der indeholder alle de elskede elementer fra den velkendte risalamande, men med et overraskende lille twist. I stedet for risengrød bruger jeg knuste makroner, der tilføjer en skøn sprødhed og sødme til desserten. De klassiske vaniljekranse, som vi alle elsker, tilføjer en sød smag og en dejlig knasende tekstur, og så er det en god måde at bruge dem, som du ikke får spist. Kirsebærsaucen, som normalt ledsager risalamande, er også en vigtig del af min juletrifli, og den bringer lidt syrlighed til desserten, der er så karakteristisk for julesmagen. Til sidst topper jeg det hele med luftig flødeskum, der giver desserten cremethed og fuldender denne skønne juledessert. Du kan også drysse lidt hakket mandelsplitter eller brændte mandler på toppen.
En af fordelene ved at vælge juletrifli som din juledessert er, at den er nem at lave og kan laves om morgen. Det giver dig tid til at dyrke det sociale med dine gæster og minimere stressen i køkkenet på selve juleaften. Desuden vil din juletrifli helt sikkert imponere dine gæster med sin smukke lagdelte præsentation, der skaber en festlig stemning ved bordet.
Uanset om du ønsker at erstatte risalamanden eller bare ønsker at tilføje ekstra lækker dessert til julefesten, vil min juletrifli med knuste makroner, vaniljekranse, kirsebærsauce og flødeskum vil være et populært valg. Desserten kombinerer alle de velkendte smage og bringer samtidig noget nyt og spændende til bordet. Min opskrift er nem at lave, og du behøver ikke være en erfaren kok for at lave denne trifli.
Serveringsforslag
En kop jule te eller kaffe kan du nyde til desserten. Eller hvad med en juleøl?
Se også: Opskriften på den bedste risalamande
Du skal bruge:
200 g makroner eller vaniljekranse
En lille håndfuld brændte mandler
50 g mandelsplitter
3 dl piskefløde
1 spsk vaniljesukker
2 spsk flormelis
Et glas kirsebærsauce
Sådan laver du min Juletrifli
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Du kan også bruge vaniljesukker.
Bland vanilje og flormelis i en lille skål.
Hæld fløden op i en røreskål og tilsæt vanilje og flormelis.
Pisk fløden til den er let og luftig. Den må ikke piskes stiv.
Knus makroner og vaniljekranse groft i en frysepose.
Hak den brændte mandler groft.
Anret juoletriflien i nogen flotte dessertglas.
Først fordeler du lidt af de knuste makroner og vaniljekranse i bunden.
Hæld derefter lidt kirsebærsauce og slut af med et par spiseskefulde flødeskum.
Gentag igen til du ikke har kirsebærsauce længere.
slut af med lidt flødeskum på toppen pyntet med lidt kirsebærsauce, lidt brændte mandler og mandelsplitter.
Jeg håber du kan lide desserten, lad mig høre i kommentarerne hvad du synes om den.