Pirogger med kartofler og timian

Pirogger med kartofler og timian er en fantastisk måde at nyde et lækkert madbrød på, der passer perfekt til både madpakken og som tilbehør til suppe. Disse velsmagende pirogger er lette at lave og kombinerer det bedste fra kartofler og den krydret smag af timian. De er også en god måde at bruge rester af kogte kartofler på.

Forleden dag havde vi en rest kogte kartofler, og jeg besluttede mig for at lave disse pirogger med kartofler og timian. Jeg serverede dem som tilbehør til en hjemmelavet suppe, og de blev et stort hit. Kombinationen af de bløde kartofler og den friske timian gjorde piroggerne ekstra lækre.

  • 50 g gær

  • 3 dl lunkent vand

  • 1 spsk. salt

  • 1 spsk. sukker

  • 2 spsk. olivenolie

  • 400 g hvedemel

  • 400 g kogte kartofler afkølede)

  • 1 spsk. olivenolie (til fyld)

  • 2 tsk tørret timian (til fyld)

  • 150 g revet ost (til fyld)

  • salt og peber (til fyld)

  • et sammenpisket æg

  1. Opløs gæren i vandet.

  2. Tilsæt salt, sukker og olie og rør det sammen.

  3. Tilsæt melet og ælt til du har en glat og smidig dej.

  4. Lad dejen hæve tildækket i cirka 30 minutter.

  5. Skær de kogte kartofler i tern og bland dem i en skål sammen med olivenolie, timian og ost.

  6. Smag fyldet med salt og peber.

  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 lige store stykker.

  8. Rul hvert stykke ud til en cirkel eller firkant med en kagerulle.

  9. Kom en spiseske af fyldet på midten af hver cirkel eller firkant.

  10. Fold den ene halvdel af dejen over fyldet. Luk kanterne til ved at presse med hænderne.

  11. Kom piroggerne på 2 bageplader beklædt med bagepapir og pensl dem med et sammenpisket æg.

  12. Lad piroggerne efterhæve i 15 minutter.

  13. Bag piroggerne ved 200 grader alm ovn i cirka 15-20 minutter.

Lad piroggerne køle lidt af på en rist.

Piroggerne kan fryses ned og tag dem eventuelt. med i madpakken.

Previous
Previous

Salat med savoykål, ristede mandler og rosiner

Next
Next

Blomkål i ovn eller i airfryer med hvidløg og paprika