Salat med savoykål, ristede mandler og rosiner

Savoykål er perfekt til salater på grund af dens milde smag og flotte grønne farve. savoykål smager ikke meget af kål, så den passer godt til mange retter. Savoykål er også fuld af vitaminer og mineraler som kalium og A-, B- og C-vitaminer.

Savoykål kan findes i velassorterede supermarkeder hele året rundt. Hvis du ikke kan finde savoykål, kan du erstatte det med spidskål. Spidskål har en lignende mild smag og fungerer godt i salater og andre retter. Så næste gang du handler, kig efter savoykål eller spidskål for at tilføje en sund og velsmagende ingrediens til dine retter.

  • 7 blade fra en savoykål

  • 50 g ristede mandler eller valnødder

  • 50 g rosiner eller tranebær

  • 2 æbler (i tynde både)

  • 1 spsk. citronsaft (til dressing)

  • 2 spsk. olivenolie (til dressing)

  • ½ tsk. sukker (til dressing)

  • lidt salt

  1. Vask bladene fra kålen og dup dem tør med et stykke køkkenrulle. Fjern stokken, den er ikke så lækker at spise.

  2. Skær bladene i tynde strimler, du kan også rive dem på et rivejern.

  3. Rist mandlerne på en tør pande.

  4. Skær æblerne i tynde både brug eventuelt en æbledeler.

  5. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og lidt peber.

  6. Kom salatblandingen i en skål og hæld dressingen over salaten. Rør rundt i salaten.

Salaten kan serveres til de fleste retter f.x
til en steg eller til kylling.

Previous
Previous

Grønkålschips - Sprøde grønkålschips

Next
Next

Pirogger med kartofler og timian