Pizza margherita - opskrift på hjemmelavet italiensk pizza
Pizza margherita er en klassiker inden for den italienske pizzaverden, og den er populær, overalt, der strækker sig til alle hjørner af verden. Dens autentiske og traditionelle smag har gjort den til en uundværlig favorit for pizzalovers verden over.
Jeg er vild med pizza margarita, fordi pizzaen er lavet med få ingredienser, der virkelig skinner igennem. Jeg går op i at bruge friske ingredienser, der giver den autentiske smag fra Italien. Min opskrift på Pizza Margarita er virkelig nem at lave og kræver kun få ingredienser. Først laver du en hjemmelavet sprød pizzadej, en lækker og let syrlig tomatsovs med et strejf af hvidløg og afslutningsvis topper du med frisk mozzarella og basilikum. Brug gerne en god kvalitet mozzarella, da det virkelig gør en stor forskel for smagen.
Giv pizza margherita dit eget twist
Du kan nemt tilføje andre grøntsager eller krydderier til din Margarita. Du kan tilsætte ekstra grønsager som f.x ristede svampe, peberfrugter, løg og chili.
Samlet set er pizza margherita en simpel og lækker ret, der altid vil være en favorit på madsynet.dk. Prøv denne opskrift og oplev, hvor nemt det er at lave en autentisk italiensk pizza.
Buon appetit.
Se også Pizza med italienske kødboller
Pizza margherita - opskrift på hjemmelavet italiensk pizza
500 g mel gerne tipo
2-3 spsk olivenolie
1½ tsk salt
1 tsk sukker
7 g tørgær (eller 30 g frisk gær)
3 dl lunkent vand
400 g flåede tomater (til tomatsovs)
1 fed hvidløg (til tomatsovs)
1 tsk salt (til tomatsovs)
1 tsk sukker (til tomatsovs)
½ tsk chilipulver (kan udelades)
1 tsk løgpulver (kan udelades)
2 tomater (til fyld)
200 g revet ost (til fyld)
Rør en dej af mel, salt, sukker, tørgær, vand og olivenolie.
Hvis du bruger frisk gær, skal du først opløse det i vandet, og så skal du tilsætte resten af ingredienserne, til du har en sammenhængene dej.
Ælt dejen i 10 minutter, og lad den hæve i 1 time.
Blend tomater, hvidløg, sukker, og 1 tsk salt sammen.
Forvarm ovnen til 250 grader alm. ovn.
Kom pizzastenen på en rist eller bageplade i midten af ovnen og lad den varme op i 15-20 minutter.
Rul dejen ud og fordel et tyndt lag tomatsovs på pizzaerne.
Læg tomatskiverne og mozzarellaosten ovenpå tomatsovsen og bag pizzaen i 10-12 minutter på pizzastenen.
Pynt med friske basilikumblade.
Til opskriften har jeg brugt frisk mozzarella. Du kan naturligvis også bruge revet ost.
Pizza margherita