Spaghetti med hvidløg og olivenolie

Jeg har skrevet om det før, men jeg elsker simpelthen italiensk mad. Italienerne er mestre i at skabe fantastiske smage med få ingredienser, og denne ret er et godt eksempel. Spaghetti aglio e olio er en nem ret bestående af al dente spaghetti, hvidløg, chiliflager og god olivenolie. Til sidst tilsætter du friskhakket persille og friskrevet parmesan.

Italienerne bruger ofte tørrede chilier, men jeg synes, chiliflager fungerer fint. Det bedste ved denne ret er, at den kan laves på kun 15 minutter. Perfekt til en hurtig og lækker middag. De simple ingredienser skaber en aromatisk smag, der viser, hvor lidt der skal til for at lave noget virkelig lækkert.

Jeg elsker at lave denne ret, fordi den er let at tilberede og altid smager fantastisk. Prøv spaghetti aglio e olio næste gang, du vil have en ægte smag af Italien.

  • 500 g spaghetti fx linguine (tørret eller frisk)

  • 1 dl olivenolie

  • 6 fed hvidløg

  • ½ rød chili, finthakket (eller 1 tsk chiliflager)

  • 1 bdt frisk persille eller basilikum

  • 30-50 g friskrevet parmesan

  1. Kog spaghettien i letsaltet vand.

  2. Varm olien op på en pande ved svag varme.

  3. Hak hvidløgene fint og kom dem på panden sammen med chili.

  4. Sautere hvidløg og chili i olien i cirka 3 minutter.

  5. Hæld vandet fra spaghettien.

  6. Vend spaghettien med hvidløg-chili olien og friskhakket persille eler basilikum.

  7. Smag retten med eventuelt . salt.

  8. Slut af med et drys friskrevet parmesan.

Previous
Previous

Avocadomader med bacon

Next
Next

Hvid chokoladekage med blåbær