Squashbrud - lækre boller med squash
Det er nu midt i squashsæsonen, og det er den perfekte tid til at lave disse lækre squashbrud. Jeg har været i køkkenet, og har bagt lækre squashbrud , og de blev virkelig fantastiske.
Duften af nybagte squashbrud fyldte hele huset, og fik maven til at rumle af forventning. En af de praktiske fordele ved at lave squashbrud er, at du kan bage en stor portion og nemt fryse dem ned til senere brug. På den måde har du altid hjemmebagte squashbrud klar til at nyde, når du vil have lækkert morgenbrød til morgenmaden.
Uanset om det er som en hurtig snack, til lækker morgenmad eller som mellemmåltid, vil disse brud aldrig skuffe.
For de, der elsker den klassiske smør-smag, er der intet som et varmt squashbrud smurt med smør, der smelter på tungen. Hvis du har en sød tand, kan du gå efter at lave Hjemmelavet nutella
Så næste gang du har nogle friske squash, skal du overveje at lave disse dejlige squashbrud. De er nemme at lave, fyldt med smag og kan tilpasses efter dine smagsløg. Prøv forskellige toppings og find din egen yndlings måde at nyde dem på.
Squashbrud - lækre boller med squash
5 dl lunkent vand
25 g gær
2 spsk. sukker
2 æg
1 dl solsikke eller rapsolie
100 g solsikkekerner
1 revet squash (kan erstattes med gulerødder, rødbeder eller æble)
1 tsk. salt
1 kg hvedemel
et sammenpisket æg
Opløs gæren i vandet.
Riv squash og tilsæt det i gærblandingen.
Tilsæt sukker, æg og olie og rør godt rundt.
Tilsæt solsikkekerner og salt og rør lidt rundt.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal ikke æltes men røres med en grydeske. Rør indtil du ikke kan røre mere. Dejen skal være klistret.
Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve til dobbeltstørrelse ved stuetemperatur. Det tager cirka 45 minutter.
Beklæd 2 bradepander med bagepapir og kom bollerne på bagepladen ved hjælp af 2 skeer. Du kan også bruge hænderne, men det er en smule udfordrende, da dejen er ret klistret. Lad dem eventuelt efterhæve i 30 minutter.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Pesl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i cirka 10 minutter.