Syltede rødløg
Jeg elsker syltede rødløg! De er super nemme at lave og passer til så mange retter. Uanset om det er til hjemmelavede hotdogs, burgere, i pitabrød, smørrebrød, salater, kylling eller shawarma som giver syltede rødløg det ekstra pift, der virkelig løfter smagen. De er også perfekte til et ostebord eller som et surt element til aftensmaden.
Det bedste ved syltede rødløg er, hvor simple ingredienserne er. Du skal bare bruge rødløg, eddike, sukker, salt, peberkorn og laurbærblade. Og hvis du vil eksperimentere lidt med smagen, kan du tilsætte ingefær, chili, frisk timian, rosmarin, dild eller stjerneanis. Det giver en dejlig variation og mulighed for at tilpasse smagen præcis efter dine præferencer.
Syltede rødløg er ikke kun lækre, de er også flotte med deres intense farve, som pynter på enhver tallerken. De holder sig godt i køleskabet, så jeg laver gerne en stor portion ad gangen. På den måde har jeg altid lækkert tilbehør klar, som kan pifte enhver ret op. Velbekomme!
4 rødløg
3 dl lagereddike (kan erstattes af æbleeddike eller hvidvinseddike)
1 dl vand
1 dl sukker
2 tsk hele peberkorn
2 laurberbade (kan udelades)
Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Kog eddike, vand, sukker op i en gryde sammen med peberkorn.
Kom løgskiverne op i et skoldede glas med låg, og hæld eddike lagen over løgene.
Sæt glasset på køl.