Asiatisk salat
Nogen gange har man bare brug for en salat, der både er nem at lave og smager fantastisk.
Dagens opskrift er et perfekt eksempel på en asiatisk salat, der kan tilføje friskhed til din aftensmad. Det er en af mine favoritter i det asiatiske køkken, og jeg glæder mig til at dele den med dig.
Hvorfor elsker jeg denne salat?
Denne asiatiske salat laver jeg igen og igen, fordi den altid smager fantastisk. De sprøde grøntsager som spidskål, gulerødder og rød peberfrugt giver den en skøn friskhed, og dressingen med riseddike, sojasauce, sesamolie og ingefær har den perfekte balance mellem syrligt, sødt og skarpt. Det hele går bare op i en højere enhed.
Jeg elsker også, at salaten er så nem at lave, og at den kan varieres alt efter, hvad der er i køleskabet. Nogen gange topper jeg den med ristede peanuts for ekstra knas, og hvis jeg har lyst til noget stærkere, tilsætter jeg en smule chili.
Denne salat fungerer både som en let frokost eller som tilbehør til næsten alt – og jeg er sikker på, du også vil elske den.
Serveringsforslag
Denne asiatiske salat er utrolig alsidig og kan bruges i mange sammenhænge. Her er nogen idéer til, hvordan du kan få det bedste ud af den:
•Denne friske og sprøde salat giver et lækkert modspil til den varme og cremede karryret.
•Har du rester af stegt oksekød i køleskabet? Skær det i tynde skiver og vend det i salaten sammen med lidt ekstra dressing. Så har du en måltidssalat (Thai beef salat) som smager fantastisk.
•Salaten passer også skønt til grillet kylling, fisk eller svinekød. De syrlige og søde toner fra dressingen komplementerer de grillede smage på en fantastisk måde.
•Brug salaten som et friskt element ved siden af stegte ris eller nudler for en balanceret og mættende ret.
• brug salaten som fyld i wraps eller i en bowl med ris og dit yndlings protein. Det er en let og smagfuld måde at bruge den på.
Hvis du kan lide opskriften så følg gerne madsynet på
Til du 4 personer skal du bruge:
1/2 spidskål
1 gulerod, skåret i stave
1 rød peberfrugt, skåret i stave
2 forårsløg, skåret i tynde skiver
2 spsk. riseddike (til dressing)
1 spsk. sojasauce
1 tsk. sesamolie
1 tsk. honning
1 tsk. friskrevet ingefær
Sådan laver du Asiatisk salat
Rør ingredienserne til dressingen sammen og lad dressingen eventuelt trække i køleskabet i en time.
Bland grøntsagerne i en skål og hæld dressingen over.
Top salaten eventuelt med peanuts eller sesamfrø.
Jeg håber du kan lide opskriften, lad mig høre i kommentarerne hvad du synes om den.