Grød med bær

Grød er blevet utroligt populært i disse tider. Du kan finde det på de fleste caféer, og det er et hit på Facebook og Instagram. Vi spiser ofte grød til morgenmad, fordi det er sundt, nemt og mættende. En klassisk havregrød er lækker i sig selv, men vi elsker at tilføje ekstra smag med en pose valgfri bær.

Men det er toppingen, der virkelig gør forskellen. Prøv med bananskiver, æble, kiwi, hindbær, jordbær, kokosflager, mandler eller peanutbutter. Med disse lækre toppings bliver din grød en farverig og smagfuld oplevelse hver morgen!

  • 5 dl vand

  • 225 g frosne bær fx blåbær

  • 125 g havregryn

  • 1 tsk vaniljepulver

  • 1 knsp salt

  1. Kom vand og bær op i en gryde.

  2. Blend bærrene med en stavblender.

  3. Tilsæt havregryn, vaniljepulver og salt i gryden, rør rundt og bring det kog under låg.

  4. Lad grøden småkoge i 5-7 minutter til den tykner.

  5. Anret grøden i 4 tallerkner og pynt med frisk eller tørret frugt, bær, kokosflager, mandler eller nødder, honning, sirup eller lidt peanutsbutter.

Previous
Previous

Tortillas med laks og spinat

Next
Next

Nem laksemousse - en lækker forret