Hønsekødssuppe - nem og lækker opskrift på gammeldags kyllingesuppe

Mange mennesker vælger med glæde at købe en dampende færdiglavet suppe, og det smager ganske ok . Men  når det kommer til en hjemmelavet hønsekødsuppe er der simpelthen intet der slår den. Hjemmelavet kyllingesuppe smager bare bedre. Når du laver din egen suppe, kan du give den præcis den smag, du ønsker, og tilføje de grøntsager, du bedst kan lide. Når jeg kaster mig over at  lave hønsekødssuppe helt fra bunden, bruger jeg enten en stor kylling eller en suppehøne, alt efter hvad jeg finder i det lokale supermarked. Jeg bruger både kødet og skroget fra kyllingen, for skroget giver ekstra smag, og kødet fylder og mætter godt i suppen.

Jeg tilsætter også en masse grøntsager til suppen, da det tilføjer en rig smag og en dejlig fylde . Hvis du har lyst til at tilføje flere grøntsager eller måske færre, kan du nemt justere fyldet i suppen efter din smag.

Personligt foretrækker jeg en rig suppe med masser af grøntsager og hønsekød, det giver mig en følelse af velvære og mæthed.

Afslutningsvis: Lav en stor portion suppe og frys ned i mindre portioner, så du altid har en lækker og nærende suppe klar, når du har travlt.

Se også: Suppe med kylling og fersken

Hønsekødssuppe - nem og lækker opskrift på gammeldags kyllingesuppe

  • 1 stor kylling

  • 2 l vand

  • 2 hønsebouillonterninger (kan erstattes af fon)

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 stængler bladselleri

  • 4 gulerødder

  • 2 porretoppe

  • 1 persillerod (kan erstattes af pastinak eller kartofler)

  • 1-2 chilifrugter (kan udelades)

  • 1 bundt persille

  • 20 peberkorn

  • 4 laurbærblade

  • 2 tsk. salt

  • 1 porre (fyld til suppe)

  • 3 gulerødder (fyld til suppe )

  • 1 persillerod eller pastinak (fyld til suppe)

  • 2 stængler bladselleri

  1. Tilsæt kyllingen i en stor gryde og hæld 2 liter vand ved.

  2. Kog op og skum urenhederne fra med en hulske.

  3. Hak løg, chilifrugt, hvidløg og gulerødder groft.

  4. Skær porretoppe i grove tern.

  5. Skær persillerod i grove tern eller skiver.

  6. Tilsæt grøntsagerne i gryden sammen med bouillonterninger.

  7. Tilsæt peberkorn, salt og eventuelt lidt timian i gryden.

  8. Læg låg på og lad suppen simre i mindst en time.

  9. Tag kyllingen op af gryden op pil kødet af skroget.

  10. Skær kyllingekødet i passende stykker.

  11. Kom skroget tilbage i gryden og kog suppen yderligere i 15 minutter.

  12. Kasere skroget og sigt suppen og kom suppen tilbage i gryden.

  13. Nu skal vi lave fyldet: Skær porre, gulerødder, persillerod og selleri i tern.

  14. Kom fyldet op i suppen og lad det koge i 15 minutter.

  15. Tilsæt kyllingekød og smag suppen til med salt og friskkværnet peber.

  16. Drys suppen med friskhakket persille.

Previous
Previous

Inchiliadas med kylling

Next
Next

Bagt torsk - nem og lækker opskrift på bagt torsk