Sunde romkugler med sorte bønner og dadler

D. 16 maj var vi til et arrangement, hvor vi delte hjemmelavet romkugler og gæsterne fik så lov til at gætte hvad de indeholder. 1 ud af 20 kunne smage bønnerne men resten ikke. Konsistensen er lidt mere fast men smagen er der.

Romkuglerne består af sunde råvare blandt andet sorte bønner, kakao og dadler. Romkuglerne kan laves med lukkede øjne :-) så nemme er de at lave. Du skal bare blende, trille og rulle og så på køl.

Vi rullede romkuglerne i kokosmel men du kan gå andre veje fx dyp dem i smeltet chokolade eller rul dem i frysetørrede bær.

Klassiske romkugler er lavet på kagerester men til disse sunde romkugler har vi brugt dadler og sorte bønner i stedet for kagerester.

Giv det et forsøg du vil ikke fortryde det.

Se også
Opskrift på juleromkugler

Sunde romkugler med sorte bønner og dadler

  • 2 dåser sorte bønner
  • 28 dadler uden sten
  • 6 spsk kokosmel
  • 3-4 tsk romessens
  • 4 spsk kakao
  • 2 spsk smeltet kokosolie
  1. Dræn bønnerne og skyl dem grundigt.
  2. Lad bønnerne dryppe af.
  3. Kom alle ingredienserne op i en blender og blend massen til du har en ensartet masse.
  4. Kom massen i en beholder eller i en skål med låg og sæt massen på køl i mindst 2 timer.
  5. Tag massen ud og tril til kugler.
  6. Der bliver cirka 18 stykker af denne portion.
  7. Rul dem i kokosmel eller noget andet.
Sunde romkugler

Previous
Previous

Hjemmelavet shawarma som araberne laver den

Next
Next

Verdens nemmeste opskrift på hjemmelavet mayonnaise - på et minut