Arabisk kartoffelsalat

Det arabiske køkken er kendt for sin kærlighed til krydderier og krydderurter især persille, der bruges i mange retter. I denne opskrift er der ikke sparet på frisk persille, som tilføjer en intens og aromatisk smag til den arabiske kartoffelsalat. Persille er ikke kun velsmagende, men også rig på næringsstoffer, hvilket gør denne salat både lækker, farverig og sund.

Simpel og lækker arabisk kartoffelsalat

For at lave denne lækre kartoffelsalat starter du med at koge kartoflerne, indtil de er møre. Skær dem derefter i mundrette stykker og bland dem med skiver af sprøde peberfrugter, der tilføjer en sød og frisk konsistens og smag til salaten. Dressingen er en simpel blanding af olivenolie, friskpresset citronsaft og hakket hvidløg, der giver salaten en let og syrlig smag, der passer til kartoflerne. Arabisk kartoffelsalat kan tilpasses efter dit behov. Hvis du ønsker mere varme kan du tilsætte chili eller paprika. Og hvis du ønsker mere syrlighed, kan du justere mængden af citronsaft. Du kan også tilføje frisk mynteblade for at give salaten en frisk og aromatisk smag.

Serveringsforslag

Arabisk kartoffelsalat er en perfekt tilbehør til grillfester, lette middage eller som en del af en buffet.
Server kartoffelsalaten som en frisk bud på tilbehør til din grillmiddag. Salaten passer perfekt til grillede kød, fisk eller grøntsagsretter.

Ønsker du en let og sund aftensmad? Servere kartoffelsalaten som hovedret. Tilføj gerne ekstra grøntsager som agurk, cherrytomater, radiser eller feta for at salaten mætter dine øjne og mave.
Hvis du planlægger en fest eller sammenkomst, hvor du ønsker at servere forskellige arabiske delikatesser, så er kartoffelsalaten et oplagt valg. Anret den i en stor skål sammen med andre lækre arabiske delikatesser som hummus, tabbouleh, falafel og oliven.

Tag din kartoffelsalat med på en picnic eller nyd den som en lækker frokost i det fri. Pak den i en lufttæt beholder sammen med et par skiver fladbrød eller sandwichbrød. Det er en let og transportabel ret, der er lige til at spise under åben himmel.

Følg mig på instagram Her
hvor jeg deler flere spændende opskrifter og tips til nem madlavning.

Arabisk kartoffelsalat

  • 500 g små kartofler

  • 1 peberfrugt

  • 1 løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 1 bundt frisk persille, finthakket

  • saften af 1 citron (til dressing)

  • 3 spsk olivenolie (til dressing)

  • salt og friskkværnet peber

  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand og skær dem i skiver eller terninger.

  2. Lad kartoflerne køle lidt af.

  3. I en stor skål tilsætter du peberfrugter, løg, hvidløg og persille.

  4. Kom kartoflerne i skålen.

  5. I en anden skål røres olivenolie, citronsaft, salt og peber. Rør godt indtil det hele er blandet godt sammen. Hæld dressingen over grøntsagerne og rør godt rundt.

  6. Smag til med salt og peber.

  7. Lad salaten hvile i mindst 30 minutter.

Previous
Previous

Marineret kalvespyd - lækre kalvespyd stegt i ovn

Next
Next

Arabisk moussaka