Laks med porre kartofler og fennikel

Laks med kartofler og grøntsager i ovn er en dejlig hverdagsret og samtidig en god familieret. De fleste elsker et stykke saftig laks, og her er laksen tilberedt på en bund af kartofler og lækre grøntsager som porre og fennikel. Denne ret er ikke kun nem at lave, men også sund og velsmagende, rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer.

Ved at tilberede laksen sammen med grøntsagerne i samme fad sparer du både tid og opvask. Det er den perfekte løsning til travle hverdage, hvor du ønsker en sund og nærende middag uden besvær.

Følg min simple opskrift og glæd din familie med denne nemme og smagfulde ret. Laks med kartofler og grøntsager i fad vil hurtig blive en favorit i dit køkken. Prøv den i dag og oplev, hvor nemt det kan være at lave en lækker middag.

  • 1-2 porre

  • 3 gulerødder

  • 1 fennikel

  • 500 g kartofler

  • 1 dl grøntsagsbouillon

  • saften af ½ citron

  • 1 tsk tørret timian eller rosmarin

  • salt og peber

  • 450 g laksefilet

  • 2½ dl piskefløde

  • frisk persille eller dild (til pynt)

  1. Tænd ovnen på 200 grader.

  2. Rens porre, skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver.

  3. Fjern de yderste blade af fenniklen, og skær den i tynde skiver.

  4. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.

  5. Smør fadet med olivenolie og fordel porre, gulerødder, fennikel og kartofler i et ovnfast fad.

  6. Hæld citronsaft og bouillon i fadet.

  7. Krydr med timian, salt og peber.

  8. Dæk fadet med alufolie eller sølvpapir, og steg retten i ovnen i 35 minutter.

  9. Tag fadet ud af ovnen, og fjern alufolien.

  10. Skær laksefileten eventuelt i stykker, og læg den oven på grøntsagerne.

  11. Krydr laksestykkerne med lidt salt.

  12. Hæld fløde ved, og sæt fadet tilbage i ovnen.

  13. Steg retten i 15 minutter.

  14. Pynt retten med hakket dild eller persille.

Previous
Previous

Thaisuppe med kylling og nudler

Next
Next

Pikant kylling i fad - aftensmad på 30 minutter