Tyrkisk linsesuppe - lækker suppe fra tyrkiet
Denne suppe er en kæmpe hit i Tyrkiet, som traditionelt serveres som forret, men den har potentiale til at være hovedret i sig selv. Den er kendt og elsket i tyrkiske køkkener, og du har måske stiftet bekendtskab med den på tyrkiske restauranter? Hvad der gør denne suppe endnu mere interessant er, at i Tyrkiet nyder folk den hele dagen. Det siger noget om, hvor alsidig og velsmagende denne suppe er.
I denne opskrift bruger jeg røde linser, men du kan også vælge gule linser som et alternativ. Røde linser er kendt for deres høje indhold af kostfibre og proteiner. De kostfibre er ikke kun gode for din fordøjelse, men de giver dig også en følelse af mæthed i lang tid. Derfor er denne suppe ikke kun velsmagende, men også sund.
At lave denne suppe derhjemme er utrolig nem. Du kan eksperimentere med andre smage ved at tilføje krydderier og urter efter din smag, hvilket gør den til en personlig favorit for mange.
Uanset om du nyder den som en lækker forret eller som et varmt og mættende måltid, er denne suppe et skønt valg, der kombinerer smag og sundhed på en enkel og lækker måde.
Tyrkisk linsesuppe - lækker suppe fra tyrkiet
2 spsk. olie
1 løg
2 gulerødder
2 spsk. tomatpuré
2 dl røde linser
1 liter vand
1 bouillonterning
½ tsk. chiliflager
1 tsk. mild paprika
½ tsk. spidskommen
salt og friskkværnet peber
citronskiver til pynt
Skyl linserne.
Hak løg og gulerødder fint og svits dem i olie.
Her kan du tilsætte andre grøntsager fx peberfrugt, kartofler, selleri og blomkål.
Tilsæt tomatpuré for at tilføje syre til suppen. Tilsæt krydderierne og lad dem svitse med i 30 sekunder.
Tilsæt linser, vand og bouillon i gryden.
Kog suppen op og lad den simre i 25 minutter eller til linserne er kogt færdig.
Nu kan du vælge at blendte suppen.
Smag suppen til med salt og peber.
Suppen serveres med en citronskive.